Sygdom eller dagpenge i efterårsferien
Hvis du ikke har optjent ferie nok… Eller hvis du bliver syg før eller under ferien…
Hvis du bliver syg
Hvis du bliver syg før eller under ferien, skal du melde dig syg på første sygedag, da det kan få betydning for din ret til at holde erstatningsferie.
Læs mere om sygdom i ferien
I Herning Kommune er uge 42 ferie for lærere og børnehaveklasseledere
Mulighed for at få dagpenge
Hvis du ikke har optjent ferie nok til at holde en uges ferie, vil du måske blive trukket i løn. Det vil typisk være tilfældet, hvis du er blevet ansat senere end 1. september 2026. Spørg evt. din leder, hvis du er i tvivl.
Hvis du ikke har optjent nok ferie, har du mulighed for at melde dig ledig de pågældende dage og således opnå ret til dagpenge.
Læs mere om kollektiv ferie på Lærernes A-kasse
Du skal være opmærksom på, at hvis du melder dig ledig og får dagpenge, skal du stå til rådighed og må ikke rejse på ferie.
Hvis du er ansat i Ikast-Brande Kommune
Hvis du er ansat i Ikast-Brande Kommune, har ovenstående ingen betydning, da uge 42 teknisk set ikke er ferie, men såkaldte ”0-dage”.