Kan folkeskoleløftet holde til virkeligheden?

Den onde cirkel fortsætter

 

I juni 2025 vedtog Herning byråd Folkeskoleløftet efter en omfattende proces med stor opbakning. Ambitionen var klar: Herning skulle have en folkeskole, der kan "mere for flere".

 

Men allerede nu er der risiko for, at vi bevæger os i den modsatte retning.

 

Baggrunden er velkendt. Udgifterne på det specialiserede børneområde stiger år for år. Serviceområde 16 Børn og Familie havde sidste år et underskud på 18 mio. kr., og et tilsvarende underskud forventes i år. Området er under massivt økonomisk pres, og ledere og medarbejdere står med en stadig vanskeligere opgave.

 

Nu lægges der op til, at en del af regningen igen skal findes på folkeskoleområdet. Konkret skal skolerne aflevere 4,1 mio. kr. til det specialiserede område – præcist det beløb, som skolerne ellers var blevet stillet i udsigt til undervisningen af ukrainske børn.

 

Dermed risikerer vi at genoptage den onde cirkel, som Folkeskoleløftet netop skulle være med til at bryde.

 

Når folkeskolens økonomi svækkes, bliver det vanskeligere at skabe en stærk almenskole, som kan give deltagelsesmuligheder for flere børn. Det øger presset på de specialiserede tilbud, hvor udgifterne stiger yderligere. Og så sendes regningen endnu en gang tilbage til folkeskolen.

 

Investering frem for besparelse

 

Det er ikke en holdbar vej frem.

 

Herning er allerede blandt de kommuner i landet, der bruger færrest penge på folkeskolen. (7. lavest. Kilde: Kend din Kommune). Derfor er der behov for et perspektivskifte, hvor udgifter til folkeskolen betragtes som investeringer i fremtiden – ikke blot som en udgiftspost i næste års budget.

 

Nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd understreger netop dette perspektiv. Direktør Lars Andersen konkluderer:

 

"Hvis man vil flytte Danmark i en mere produktiv og mere inkluderende retning, er folkeskolen et af de steder, hvor pengene kan arbejde mest effektivt."

 

Beregningerne viser, at stærkere faglige resultater i folkeskolen fører til færre unge uden job eller uddannelse, flere faglærte og flere, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Det gavner den enkelte, men også samfundet som helhed.

 

Hvis løftet skal være mere end ord

 

Der er fortsat god grund til at bakke op om Folkeskoleløftet. Ambitionerne er både nødvendige og rigtige.

 

Men hvis løftet skal omsættes til virkelighed, kræver det mere end gode intentioner. Det kræver en holdbar finansiering af det specialiserede område og en erkendelse af, at en stærkere almenskole ikke kommer af sig selv.

 

Jeg anerkender, at folkeskolen er blevet prioriteret i de senere års budgetter. Men de prioriteringer rækker slet ikke til at indfri ambitionen om en skole, der kan "mere for flere". Og da slet ikke, når man så at sige slår autopiloten til, og igen lader folkeskoleområdet medfinansiere en åbenlys underfinansiering af det specialiserede område.

 

Der er behov for, at man politisk prioriterer betydelige og målrettede overgangsinvesteringer, som styrker almenområdet her og nu, og som på længere sigt kan mindske behovet for specialiserede tilbud. Det koster penge nu, men alternativet er at fastholde en udvikling, hvor udfordringerne vokser, og regningen bliver større år for år.

 

Derfor er det relevante spørgsmål ikke, om det er dyrt at investere i folkeskolen.

 

Det relevante spørgsmål er, om vi har råd til at lade være.

 

Niels Lynnerup, formand for Herningegnens Lærerforening