Den folkeskole, vi prioriterer, er den folkeskole vi får

Den folkeskole, vi prioriterer, er den folkeskole vi får

I foråret kunne man konstatere, at to af folkeskolerne i Ikast-Brande var kommet på listen over de 100 dårligst præsterende skoler. Det var der flere, som ihærdigt forsøgte at forklare - og lad det være sagt med det samme: Det er heller ikke rimeligt at vurdere en skoles kvalitet ud fra afgangsprøverne et tilfældigt år. Så langt så godt.

Hvad der imidlertid ikke kan (bort)forklares er det faktum, at Ikast-Brande kommune i en årrække har været særligt udfordret på især to forhold:

1. Elevernes resultater ved folkeskolens afgangsprøver

2. Andel af unge som er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt grundskole.

I begge forhold ligger Ikast-Brande væsentligt under landsgennemsnittet og markant under omegnskommunerne. Ja faktisk er der i begge tilfælde tale om, at kommunen ligger blandt de 20 laveste i landet. (kilde: Kend din kommune)

At ovenstående er udfordrende – grænsende til stærkt problematisk - kan de fleste formentlig se. Men det interessante er at finde årsagerne og ikke mindst løsningerne.

Den økonomiske tildeling til skoleområdet:

Er der sammenhæng mellem tildelte ressourcer og kvalitet? Ja vil de fleste formentlig svare. Ikke nødvendigvis én-til-én, men i langt de fleste forhold - uanset om det gælder den private eller offentlige sektor - vil der være en almen anerkendelse af, at forventningerne til »output« også afhænger af »input«. Og lad det være sagt med det samme: Skoleområdet i Ikast-Brande har i en lang årrække været ramt af besparelser. I de sidste par år har der været tilført begrænsede midler, men det står på ingen måde mål med de besparelser, som over de sidste 10 år har ramt skoleområdet.

I 2015 var udgiften 104.000 pr elev. I 2025 er den 91.000 (kilde: Danmarks Statistik PL-reguleret 2025) Dermed ligger Ikast-Brande lavest sammenlignet med omegnskommunerne – og er samtidig også den kommune, som i perioden har haft det klart største fald i udgiften pr elev. Siden 2019 er der på landsplan i gennemsnit brugt 5% mere pr elev. I Ikast-Brande er der et markant fald. Det har bl.a. medført, at antallet af lærere i samme periode er faldet med 14%. Elevtallet er faldet med 5%. Det er svært at se det som andet end en klar svækkelse af folkeskolens kerneydelse – undervisningen.

En investering – ikke en udgift

Og måske er der i virkeligheden et issue i forhold til begreber. Måske er der behov for en ændring af mindset? Kunne man forestille sig, at man i stedet for udgift pr elev talte om investering pr elev? For det er jo reelt det, der er tale om. Det er det, der er behov for. Som repræsentant for lærerne møder jeg mange kolleger. De er udviklingsorienteret, parat til omstilling og at gøre tingene på nye måder, men der er altså en naturlig grænse for at skabe god undervisning, når man er pålagt et tårnhøjt antal undervisningslektioner hver uge. Politisk er man nødt til at indse, at hvis vi i fællesskab ønsker at flytte os bl.a. på de ovennævnte to udfordringer, så spiller økonomien en betydelig rolle.

Investering i hvad?

Akkurat som ærgerlige resultater ikke kommer pga. en enkelt besparelse, så vil der næppe kunne spores fremgang ved ét økonomisk quick-fix. I ordet investering ligger der implicit, at der er tale om noget kontinuerligt og en erkendelse af, at man ikke nødvendigvis høster frugterne i løbet af næste år. Men en stærk folkeskole vil være et vigtigt fundament til at undgå langsigtede udgifter. Fx til unge, som ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse.

Hvad skulle en investering så bruges til? Helt afgørende vil det være, at man gør det muligt at oprette flere to-lærerordninger. Der er nok ikke behov for en længere udredning for at kunne forstå, at to lærere som i fællesskab har mulighed for at forberede og gennemføre undervisningen i en klasse med 25 elever, vil give et højere fagligt udbytte for eleverne. I fokus er den gode og motiverende undervisning, og det vil samtidig skabe nogle mere rummelige klassemiljøer og have positiv indflydelse på, at færre elever segregeres til specialundervisning - herunder baser. Når flere unge løftes fagligt, stiger sandsynligheden for, at de får en ungdomsuddannelse.

Dette understøttes af VIVE (Viden om velfærd), som påpeger, at to-lærerordninger vil kunne reducere elevfravær betydeligt. En udfordring, som også Ikast-Brande er ramt af, og som medfører stigende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste.

En anden investering kunne gå til styrkelse af klasselærerfunktionen. Netop i forhold til at forebygge elevfravær har klasselæreren en afgørende rolle, men helt generelt har klasselæreren en væsentlig betydning for, at klassen fungerer fagligt og socialt. En opgave som kun er blevet større i de senere år.

Handling nu

Det er mit indtryk, at Ikast-Brande Kommune i disse år har opnået en fornuftig og bæredygtig økonomi, som også levner plads til, at der rent faktisk kan udvises rettidig omhu og påbegynde de helt nødvendige investeringer på skoleområdet. Jeg håber, at det nye byråd allerede ved deres første budgetforhandlinger vil udvise mod og handlekraft. Elever, forældre, ledere og medarbejdere fortjener, at fællesskolen sikres en økonomi, som kan være med til at udvikle faglighed og fællesskab.