Herningegnens Lærerforening - Herning og Ikast-Brande kommuner

Det mener kandidaterne fra Ikast-Brande Kommune

557671029 1125955149688827 690617709113300937 N
06. oktober 2025

Valgmøde den 2. oktober 2025 i Herningegnens Lærerforening med byrådskandidater, lærere, børnehaveklasseleder og skolebestyrelsesmedlemmer fra Ikast-Brande Kommune.

Det mener kandidaterne fra Ikast-Brande Kommune:

Tina Ostersen Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti

Tina Ostersen

 

"Hvis jeg bliver valgt til byrådet, vil jeg arbejde for vores lokale folkeskole ved at give lærerne tid og ro til undervisningen, uden hele tiden at komme med nye tiltag, der tager fokus fra kerneopgaven, så vi kan fastholde de dedikerede og loyale lærer, der er limen i folkeskolen."

Kirsten York Helms Konservative 1

Konservative Folkeparti

Kirsten York Helms

 

"Hvis jeg bliver valgt til byrådet, vil jeg arbejde for, at vores lokale folkeskole får markant flere penge til to-lærer-ordninger, og at vi som byråd får investeret meget meget mere i børne- og unge området, da det er en vigtig investering for os alle.

 

Jeg ønsker, at bindingen fra 2018 på 770 uv-timer årligt skal fjernes. Jeg vil også arbejde på medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø, og for at inklusion reeelt bliver brugt i ordets forstand - og lige nu er der for mange børn, der inkluderes, uden der er de optimale rammer, og det går ud over børn og voksnes trivsel og fremtid."

Henrik Christiansen Liberal Alliance

Liberal Alliance

Henrik Christiansen

 

"Hvis jeg bliver valgt til byrådet i Ikast-Brande, vil jeg arbejde for at sætte folkeskolen mere fri. Lærerne skal have større indflydelse, mens politikerne skal blande sig mindre i hverdagen.

 

Inklusion skal kun ske, hvis der følger de nødvendige ressourcer med – fx tolærerordninger.

 

Samtidig vil jeg sikre, at lærerne får mere ro til kerneopgaven: at undervise vores børn, uden at tiden går med skiftende politisk bestemte projekter." 

Inge Dinis Socialdemokratiet

Socialdemokratiet

Inge Dinis

 

"Hvis jeg bliver valgt til byrådet, vil jeg arbejde for anerkendelse af det arbejde, der bliver gjort ude på vores folkeskoler!

 

Husk at ”TALE FOLKESKOLEN OP” – så det bliver forældrenes førstevalg, når de vælger skole.

 

Der er dog brug for mere TID til lærerne – til den gode undervisning, til evaluering, til elevsamtaler – og så ved jeg godt, at tid = penge."

 

Kirsten Hoffmann Socialdemokratiet

Socialdemokratiet

Kirsten Hoffmann

 

"Hvis jeg bliver valgt til byrådet, vil jeg arbejde for, at vores folkeskoler får de bedste rammer for læringsmiljøer, og dannelse og ikke mindst får fokus på trivsel. Vi skal mistrivsel og skolevægring til livs. Ingen må lades i stikken. 

 

Der skal være et sundt og trygt arbejdsmiljø for elever og lærere og mere tid til opgaverne.
Vores folkeskoler skal høre til de bedste i landet."

Mustafa Arslan Socialdemokratiet 1

Socialdemokratiet

Mustafa Arslan

 

"Hvis jeg bliver valgt til byrådet, vil jeg arbejde for, at vores lokale folkeskole bliver et sted, hvor alle børn – uanset baggrund og udfordringer – får de bedste forudsætninger for at lykkes.

 

Skolen skal være tryg, ambitiøs og have ressourcer nok til at løfte hver enkelt elev."

Katri Berg Venstre

Venstre

Katri Berg

 

"Hvis jeg bliver valgt til byrådet, vil jeg arbejde for, at vores lokale folkeskole får mere frihed og ejerskab.

 

Lærerne skal have mere tid til forberedelse og fordybelse og tillid til at løse opgaven, så der skabes faglighed, trivsel og stolthed over skolen."

 

Thomas Østergaard Venstre

Venstre

Thomas Østergaard

 

“Vi skal investerer i vores børn og unge – og særligt hele almen området. Derudover skal vi turde sætte lærere, pædagoger og skolerne helt fri, så vi som politikere ikke finder på nye krav og opgaver.

 

Hvis jeg bliver valgt til byrådet, vil jeg arbejde for, at vores lokale folkeskole bliver prioriteret i endnu højere grad. Vi skal sikre trivsel, leg og læring for alle børn i Ikast-Brande."